ritual

1 unwound fisk gavl står på en kant af cement 2 sejler et ønske på spøgelsessølv skinner der glimter 3 jeg humlende fin rumlen gnider op ad væggens metal 4 stop i tåge lavvande kviksande gule fødder flyver broen 5 lad det flyde som fisk på en bar himmel 6 byen er bange for mig vin og chokolade flyde 7 sidder bænken under broen aarhus i 90’erne halvcirkel harmonika 8 jeg nyder skønheden med House brune kviste på havnen 9 næste stop er mit jeg smiler på regelbrud (og gamle venner)

 jeg følte mig lidt som en fisk i en eller forfra en sardin i en dåse af sardiner når jeg sidder på letbanen. men på samme måde har jeg et flot billede af nogle jesus-agtige eller måske græske fisk der svømmer op af en lys strøm ligesom de fisk der blev  malet på dørene dengang, altså sådan her: <><, som betød et eller andet med en gruppe man var med i som var hemmelig men jeg kan ikke huske mere.

 nu finder jeg det i mig selv igen den tordenbrag i en flaske eller hvad man siger på dansk ligesom vi har snakket om at det gør vi her på højskolen, og at der er gået en dag siden jeg udførte mit ritual og det giver det en afstand som betyder noget for det, noget specielt men jeg ved ikke helt hvad det betyder, det er ordet på engelsk der hedder alienation som måske bedst beskriver det, og det er sjovt hvor hurtigt man kan begynde at føle sig den der alienation når man bare tager cyklen op til mårslet station og hopper på letbanen, hvordan man kan mærke alienation bliver stærkere og stærkere jo tættere man kommer på byen, langsomt flere folk kommer på den letbane som ruller afsted og langsomt længere væk kommer vi fra hinanden. jeg sad lidt hektisk eller neurotisk eller hvad man siger på min plads i letbanen og håbede på at se en gammel ven fra byen, måske, ilya, tænkte jeg måske på, og så tænker jeg nu på havnen og de grupper af unge 20’er studerende der virker lidt for normale og store til mig , du ved for voksende, jeg er bare et barn der sidder her på træet på havnen spilopmageren sidder på havnen og spilopmageren afbrød men han er virkelig sød , jeg håber ikke han bliver fornærmet, men sådanne ting man laver og sådanne folk man lærer at kende som de skønne fra højskolen haha de lærer en at blive måske lidt mere ligeglad.

 der er ved at blive koldt og jeg skriver hurtigere nu end jeg nogensinde har gjort før for jeg fryser her på havnen, byen kan være meget trykkende når man er ensom, og jeg spænder i kroppen takket være frygt om tid løben ud scratch that tid der løber ud.

 letbanen som en spøgelsesfisk eller bare et spøgelse, et spøgelsesdyr, hvordan kunne jeg nogensinde leve mit liv uden dig, den største sorg, men ja letbanen kører på tynde skinner af spindelsvæv tror jeg, en spøgelsesedderkop der gemmer sine otte ben, eller så har den fået dem skåret af, måske var det derfor der var så meget bøvl med den de første år, men nu har Aarhus så formået at få den til at bukke under eller rettere sagt comply og jeg kan se den herfra hvor jeg sidder her ude på havnen og jeg kan mærke dens rumlen under min krop og jeg tænker hvilken tilværelse det må være, hvordan det mon er at være, at være som letbane spøgelsesedderkop på skinner af spindelsvæv. undertrykt, af Aarhus kommune, at skulle transportere folk hver dag, måske mod vilje, det tænker jeg, og have en transportkvindestemme eller Jørgen Leth snakke for en, store stille dyr, jeg græder for dig nu.

 midtdagen er bedst til at holde fokus og aftnerne er værst, for kun det dyriske vækker interesse, og når jeg tænker på mig selv som et dyr, og står ved siden af den store: spøgelsesedderkoppen, søde stumme bæst, du fælder tåre når du glider ned af Havnegade, ned mod Skolebakken, der jeg stod af og lige om lidt står på igen, spøgelsesedderkop lang og elegant i solnedgangslyset, og når jeg står ved siden af dig ligner jeg eller er måske en af de der gnavere der bor under jorden fra over hækken som står op når de kommer op over land med deres poter eller hænder sådan bøjet forover oppe ved deres bryst som sådan noget t reks eller hvad det nu er, små arme, og jeg kigger op på spøgelsesedderkoppen.

 når landet bliver til by og byen bliver til land sker der et skift, et flip af en mønt, en lille maskine bygget på en lille vekselvirkning, signaler sendt frem og tilbage, signalerne så snart en bliver skudt i gang svarer en anden og så kører de bare, et kredsløb af spørgsmål og små måske store anstrengelser eller forsøg, energi brugt på at få fordel eller at komme med i noget nyt. hvordan fungerer byen?

  og hvem tror byen jeg er? hvor meget har jeg tilbage når mit ophold stopper? hulspørgsmål.