Monday, 10 February 2025

det var ved at blive kedeligt at sige det med samme rytme for tyvende gang

 du er ikke min far, jeg kan godt selv, jeg skriver så hurtigt jeg kan fordi det måske på en måde kan få mig i kontakt med det der alt og intet der ligger meget langt inde eller ude men som også ligger i alting og som er alting, og er Gud stort g, jeg snakker og skriver med folk, men jeg har mest lyst til at sove og ikke tænke, jeg tænker på hvor rart det er at være med andre man kan lide at være sammen med uden at skulle forholde sig eller anstrenge sig for meget, eller måske lidt anstrengelse, det er altid sjovt, take the challenge, men ja, hvor rart det er at være sammen med andre hvor man ikke skal anstrenge sig og det kommer nemt og de er ikke bange for uventede ting fra dig, de mærker din indre ro, som jeg tænker at jeg får fra alt/intet, pure consciousness, det der sted. jeg drømmer om at være så karismatisk som david lynch, det er det jeg drømmer om lige nu, og på længere plan drømmer jeg om at have den dedikation som david lynch havde, prøv at tænk, prøv at tænk at bruge fem år på at lave én film, eraserhead, det er det eneste jeg tænker på, made with manic obsession som ecco2k siger, og jeg skal holde den kørende med at indse at alt jeg siger kan jeg gå endnu dybere med, werner herzogs sociale medie er at invitere nogen til sit middagsbord hvor der maks kan sidde fire mennesker, hvis jeg husker rigtigt, og at der snakker de kun om én ting hele aftenen, hvis jeg har fortolket rigtigt, og man tænker måske det er kedeligt at snakke kun om en ting, men jeg har lyst til at prøve det og jeg gør det nu måske på en måde når jeg løber alle disse emner igennem om og om igen ligesom hook i sange, og nu tænker jeg på trakl som jeg ikke fik læst så meget af fordi jeg ikke kunne fokusere, fordi en af mine venner var ved at få kritik på sin tekst i det andet rum og jeg kunne høre samtalen ret klart, hvornår bliver kunst nogensinde vigtigere end det der sker omkring én, og har jeg fået kontakt til det der alt/intet, pure consciousness, fik jeg kontakt lige der før for en halv time siden da jeg var ved at falde i søvn men prøvede med god vilje at holde, “der hvor jeg stod af og lige om lidt står på igen” kørende inde i mit hovede på repeat, sagt på sådan lidt forskellige måder ligesom poetry slam hvor man siger det sjovt fordi det var ved at blive kedeligt at sige det med samme rytme for tyvende gang, så man prøver at eliminere pausen eller mellemrummet og melodien der viser ende på sætningen imellem, “(der hvor jeg stod af og lige om lidt står) på igen, der hvor (jeg stod af og…)”, og det bliver til sidst som en sang i monoton én-tone lidt som en mantra, hvilket er godt fordi det var jo det david lynch sagde i videoen om transcendental meditation, at man skulle have en mantra der kører inde i hovedet imens man laver denne meditation, og at det kommer én i kontakt med alt/intet, pure consciousness (og nu er den der måde at skrive det på blevet en gimmick, man skal passe på med at bruge ting som hovedpude nogle gange når man er kreativ), men ja, giver det overhovedet mening?

No comments:

Post a Comment

𓆣

du er transporteret Til en anden dag og en anden temperatur Andre fugtforhold En vinduesmorgen Eller en morgenagtig sen eftermiddag og En an...