NOMINERET TIL ANSVAR (hjælp)

Er bange for at skrive inde på bloggen,

fordi publicerknappen er så tæt på.

Det er ligesom at sidde

i et træ

.

Kan

ikke

skrive

fordi

jeg træder

--ufrivilligt--

på følelser af, at der er noget galt, når jeg løber mod stilheden. Jeg er tvunget til at tage ansvar for noget, der ikke har at gøre med at skrive, og jeg har ikke lyst. Jeg har ikke tid. Så jeg gør mig glat, og glider ned under der, hvor nogen kan se mig. Under linjerne livet har lagt for mig. Under den verden, jeg råber op om begrænsninger over. Og når jeg siger, at det er gammelt at tro, at noget ikke er muligt, lyder stemmen god. Så lukker jeg øjnene og døren.

            ((SKYLDEN))

Men der er fremmede; jeg stempler skylden på stemmerne, når jeg prøver at skrive. De er ikke engang koblet med personer længere, så høje i volumen. Ét stort please stop. Og så glemmer jeg at blive, før jeg flygter. Og så der, fjernet fra situationen, suger resten sig til mig, selvets tyngdekraftsmund, der fodres og spiser for at blive tryg. Og bliver utryg. Der vokser en følelse af, at noget ikke er i orden, større end nogen person. Det var sådan det hele lagde sig ned for mig.

*

Fra ryggen og fra halebenet

vælt du

smertepille

når jeg skriver.