tilbage

 

skriften skal berøre livets mangfoldige hjerte,

skal blæse med vinden og lufte træer

skriften skal være ledning fra hoved til hoved

og veksles langs eftermiddage

hvor du har fri og tager beslutninger,

ligger dig tæt op ad lyset der falder ind i lokalet

så tæt du kan. før du lader rummene strømme forbi. som kigger du fra et tog 

og skifter tilstande, men er til stede gennem alle.

efter øvelse. dagene er,

at hoppe fra bred til bred

og at være ved breddene. ikke andre steder

de sagde at de var overraskede over mine gode karakterer

for det virkede som om, jeg var et andet sted

jeg flyttede mig ikke fra mit hoved. var der bare og kiggede

gennem vægge bag deres hoveder

er ikke helt klar, bliver det ved

med at trænge sig på. den første synd,

at bevidstheden ikke var helt klar til at være der, gentog sig

hver dag på skrift siden den opdagede sig selv

stå og græsse tanker. 

Når fortovet rinder ud i pladsen,

står du der, i rækken af kampesten

du snakker, og jeg fæstner mig til dine ord

holder mig ovenover og finder godheden 

putter dyden ind i fugerne

og pludselig er vi tosomhed.

Det handler om teknik

vi har flydt ned fra provinsfængslerne 

til denne hjertenøgne kolde skov kaldet by 

at være skiftet til ny og hjertenøgen er mærkeligt.

...---.-.-.--..

Stod ved hjertets flod

på vej hjem fra kbh

lagde du dig i den og benævnte chokket

vi trykkede taster et sted i tågen udenfor flixbussen.

At jeg synes du er et under

gjaldt stadig da jeg lå med kulden, min store ven ikke bange for at skubbe mig ud af sengen

og drømte om dig og the i vores ægte hænder

Jeg skynder ikke på tiden nu, jeg nyder den

som kiggede jeg ind i ild

og altid havde et spejl at spørge,

hvem er din frelser?

Undskyld, men jeg tror du vil have at jeg spreder mig fra samlingspunktet. Du kan spørge mig næste gang,

hvad er det for en ensomhed du bærer rundt på,

lille ven? og sige, din tid kommer

lige om hjørnet. En flod kan ændre kurs

når den vil

returnere lånte tanker

 

du kan slukke rastløsheden i bare at være

vil din krop ikke røre min?

på den anden side af horisonten falder verden ned i himlen

i en kold udånding. du fryser din hals du løber gennem 

formiddagens lys

du bevæger dig som sne

fyger over byens forsømmelse

fra bakkerne falder luften ind i gaderne. jeg trækker ind hvad før var sygt

omkring dig er verden ikke en reklame for virkeligheden

så godt!!

 

  

stilstand

mine drømme bevæger sig så hurtigt som lyset

møder øjnene over horisonten, i mit hjørne er der skygger

i fuldkommen stilstand og følelsen af at sandheden undgår mig

ord kan ikke trylle og musik kan ikke trylle, det var alt forgæves

kunne jeg græde ud, men det lander ikke som det lå i hovedet

på sprogets plads er vi gamle

som tusmørket, der gør det mørkblåt og lilla

i skoven hvor alt vinker til mig

står jeg helt stille og stirrer

der må gemme sig noget i overfladen

Drømme sover til lur i min (hjem?)by

Fremtiden er en tro tvivlen samler op.

Angsten lader en dråbe forme sig i luften,

jeg savner mine venner.

Men jeg har nuet, mit gamle bekendtskab, i dag er vi glade og optimistiske, sammensvorne, 

blege røde tegltage stjæler vores tanker i tågen.

Vi er sammen om at skubbe noget tungt der kører på hjul,

og langsomt ruller det fremad mens vi slapper af i anstrengelsen.

Det varme lys på mit værelse, Pop 1 i højttalerne.

Det bliver varmere herinde op ad dagen.

Her til aften ligger jeg i min mors mave,

og der flyder galde ud af højttalerne.

Jeg savner at røre ved nogen.

Så ringer telefonen, giver hjertet et hop,

og mig lysten til at anerkende alt.

Jeg vil flyde ud

Jeg vender røgalarmen over kroppene du fødte

fra ordene jeg hørte og dem jeg ikke hørte

I usynlige farver trækker de sig i værelset, i terrænet

forskubber de mig som et møbel

Udenfor er birketræerne muld med knogler i

de kan ikke værne om frygten som jeg kan

Du kan sætte dine tænder henover mit hjerte

og gøre mig til en kattekilling lige vågnet ind i verden

Et begær står og prikker til mig, minder mig om

at vi har fundet en hemmelig åre, og kan lave hul,

flyde ud ad verden sammen som engelvand