i dags blogpost

 b

i morgen er en rum rum tid væk.

rum rum tid er ingenting. 

rum betyder mere for mig en tid.

 rums følelser, de har alle en stemning. rum er hvad jeg tænker på når jeg skal sove. også hvad jeg tænker på når jeg dagdrømmer. et kunstlokale, en eftermiddag i januar, hvor meget har lyset at gøre med tid? når solnedgangen puster himlen gylden, det der januar eftermiddag skær, hvor meget er farven af lyset i kunstlokalet der falder ind fra ovenlysvinduerne tid? er det ikke bare et fotografi, ligesom alle fotografier, livet men væk - noget der skete der får mit hjerte til at danse lidt.

 fotografier kan man se, ligesom sproget kan man se, hvordan ordene giver mig billeder som jeg ser når jeg siger ordet fodspor, de selvsamme fodspor Bob Dylan synger om at dø i, på den måde han er så god til at synge om de ting, at dø i sine fodspor, at når jeg engang ender mine dage så vil jeg gøre det et sted langt ude på den sti som jeg sådan har gået på hele mit liv. og det er jo sådan med mig at jeg ikke kan lade være med at tænke på de slags ting. døden og sådan noget. nogle folk er ikke til sådan noget, og jeg synes også måske jeg tænker om det lidt for meget på sådan en dag som den her, hvor der ikke sker så meget. og nu har jeg skrevet sådan mange gange. jeg er jo så vild med at ikke have nogen pointe / yappe