Skulle lige blive her, frem, tilbage

Læser Asta Olivia Nordenhofs blog, der måbes. Over store og små ting, det er som om alle ting forbindes med titusind tråde. Det er sådan det er at have skriveundervisning. En blød lænestol polstret i sin kasse, og en mere, blevet så vigtige, jeg har benene oppe og drømmer om at holde en bog i hænderne senere. Der skal flakkes videre.

*

I igårs svindende lys gik mig og Emil tur på vejene af det overlevende Østjylland. Mørket over samtalen, vådt over markerne, beskidt, blade klistret til asfalten. Der var en granskning af de mistede år i folkeskolen, en granskning af isolation. Jeg havde nærmet mig ham, og sagt til ham at jeg var ked af det, sur. I en strøm af nedlukning rakte en hånden ud, og satte mig ud på samtalens trappetrin og tog sig af mig.

*

Drypper stearin på fingrene

Jeg ønsker at gå

Jeg ønsker at blive

Det hele er for meget

Skam indenfor tærsklen

Jeget der svigter jeget

Læner det hele ud af dagen

Læner livet ud over skrænten til nuldybet

Håbet om omsorg er en hastighed

Det der observeres er en hastighed

Jeget er en hastighed om det der observerer

Der er en drøm om liv og død

Hjertet segner