Læser Asta Olivia Nordenhofs blog, der måbes. Over store og små ting, det er som om alle ting forbindes med titusind tråde. Det er sådan det er at have skriveundervisning. En blød lænestol polstret i sin kasse, og en mere, blevet så vigtige, jeg har benene oppe og drømmer om at holde en bog i hænderne senere. Der skal flakkes videre.
*
I igårs svindende lys gik mig og Emil tur på vejene af det overlevende Østjylland. Mørket over samtalen, vådt over markerne, beskidt, blade klistret til asfalten. Der var en granskning af de mistede år i folkeskolen, en granskning af isolation. Jeg havde nærmet mig ham, og sagt til ham at jeg var ked af det, sur. I en strøm af nedlukning rakte en hånden ud, og satte mig ud på samtalens trappetrin og tog sig af mig.
*
Drypper stearin på fingrene
Jeg ønsker at gå
Jeg ønsker at blive
Det hele er for meget
Skam indenfor tærsklen
Jeget der svigter jeget
Læner det hele ud af dagen
Læner livet ud over skrænten til nuldybet
Håbet om omsorg er en hastighed
Det der observeres er en hastighed
Jeget er en hastighed om det der observerer
Der er en drøm om liv og død
Hjertet segner
“I en strøm af nedlukning rakte en hånden ud, og satte mig ud på samtalens trappetrin og tog sig af mig.“ damn
SvarSletelsker også det her
Sletwhat leah og alfred blog meetup
Slettak for turen
SvarSletdet er ikke sidste gang jeg læser det her opslag
SvarSletmeget ømt
SvarSletSkifter fart
SvarSletjeg har brug for fartskift
- jeg ændrer mit liv
før det ændrer mig
strunge
Slet