denne her sang du synger luller mig i søvn
versmager, forbind virkelighed med virkelighed
vis mig mønsteret i det døende græshoved
og jeg kravler ud fra bag min egen nethinde
fingrene står på stilke
og jeg får et nyt par øjne
tidligere i dag
i mit eget hoved
huggede jeg tankerne over fra deres halse
og de faldt som mælkebøttesporer
ned og fløj op
vinden er et menneske
*
hey, væk mig opiumblomst
jeg har brug for din hjælp i dag
mine to ben er ikke nok
lad mig gå på fire
jeg må gå næsten liggende
mit sind er så tungt
du forstår
hinden
er tung
i dag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar