man kunne komme tæt på fliserne.

man kunne se afstanden mellem kornene.

man kunne åbne bogen.

man kunne se flaget falde.

man kunne svøbe støvet.

    og dryppe fra vandhanen.

man kunne se sedlerne samlet i en bog.

    og nørderne hen på aftenen.

man kunne se bilerne ude på vejen.

    og cykeltur på bornholm.

man kunne tage afstand,

    som fuglene oppe i trækronerne.

        med deres næb som blyantspidser.

og kulden og lyset

    tager fat om mig på en måde

jeg kan huske grådighed

    i form af dagdrømme

det sætter sig i væggene som nikotin.

    mine rør er fyldt op med afstand.

som at have det bittert.

    jeg vil hellere være en blomst.