dagen beslutter pludselig at mine skridt ned af gaden
er betydningsfulde.
skriften ægger mig til at kalde livet en joke. jeg ser bort
fra det, jeg ser på min kop med te:
brevet en lilje, eller
måske er der mere respekt i, bare at se det som et tebrev.
gløderne under
din mave. spruttende
fremtid. logistisk set
er alle sandheder.
entropiske medaljoner.
du blev aldrig fuldendt, ingen jeg kender
er for mig fuldendt.
ikke ensbetydende med, hver dag jeg sætter mig
for at skrive, er værdiløs … men jeg har en trang til at forkaste alle mine guder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar