Du sidder i lyset
Ved foden af trappen
Cigaretten vokser som en sorgknude
Der åbnes lidt i hånden
Træet står før og efter alle blade
Du forærer mig en omsorg
I glimtet af en vågen bevægelse
Opdages sensommeren lægge sig
Tværs over en dobbeltseng
Hvor tålmodigheden venter
Hvor verden har brækket sig
Hiver min historie af afhængighed ud
Fra bag tykke vægge
Gennem dørkarmen
Hvor du har sat din fod
Lever den videre
Du kigger ligeud
Ind i et hav af kviste
Brune byrde segner
Min blindhed står på klem
Sorgen
Fylder hele østjylland
Ingen kommentarer:
Send en kommentar