Iscenesættelse af lige nu og også af for noget tid siden

Bøger står i uordnede stabler på kommoden

som blokke af lejligheder.

Ingen går ud eller ind, 

sproget holder sig indendørs.

Har lagt den nye bog fra mig for længst. 

Spreder jeget ud over værelsesgulvet, 

sorgen bevæger sig i forskellige hastigheder.

Lukker øjnene og tæller ned fra hundrede.

En flænge i ugen, har svært ved at lade vær med at pille i den, plaprer ustyrligt udad, alt i min natur bøjer sig for min fantasi--

   

Omsorgsnet1, den gang de koldt ignorerede et spørgsmål jeg stillede. Prøvede at ignorere en irritation. Og der da du så bare dukkede op og satte dig, som i en drøm, og Omsorgsnet1 forlod os, udspillede vi dramaer i vores ord, din smukke mine knækkede mig lidt åben. Jeg prøvede at lade hver med at smile. Vi flyttede os længere hen ad bænken, lod solen indramme os. Den lod sjæle være flydende, som olie der bliver hældt ubrudt fra et bære til et andet.

Du forlod mig med en spire af skam om følelsen af, i virkeligheden at ville holde dig hvis jeg kunne. Mine hænder er snart tomme, når jeg bliver færdig med at skrive.