Understand me ligesom chief keef

   ❅  

sikke flotte vinterstøvler der tramper på vej

hen ad gruset, smasker og knaser sølet

et fnis

det var mig der blev lettet

i dine hænder

dagen brækkes op som brød, allerede her i morges

hvor du lod kniven falde og sprængte den hvide bombe

der blænder mig i kærlighed

så mange ting

at lave på en dag

og lige over med grundene til!

lukkede øje lukker endnu mere i

under årsags hårde optegninger

fra dagens kød

fodrer du mig en bid

jeg sutter og dier ved det din

hånd aer mig klodset op ad siden

klodset som uvidenheden

min fætter

du får mig til at

føle mig så smart i dag

at jeg ikke kan bunde

   ❅  

har skrevet så meget på det seneste

at vores produktionsmiljø har fået en varm farve

der er kopper flere steder de kan

svulme som polkaprikker i de rum vi ånder

det er en af alle måder

kroppen forvalter dens første lille verden på

og prøver at holde sig dydig som forældre gør

så typisk af en generation nå’er

at sige nå til det man siger

et svar der smager af livet

tung og ægte som loven

lader afmagten strømme

gennem kroppen som et glas vand

Hej og godmorgen værelse og det åbne vindue ❅

- Goddag evige opstandelse farvel

drømmeløse søvn og øjenlåg

holder om deres bytte og himlen

lyser op som en hvid bombe

- Radiatoren er slukket tænd for den

på den anden side af gangbroen over

sorgen for her er

nerverne blotlagte og kolde

og grænser står stadig stolte

i afmagt under et lag frost

- Dynen skriger en vej ud af sin

bløde lune krop og fugles

hjerter pumper under fjerene

- Kan du huske væltede

noget ud af tavsheden nu

du er vågen kan du huske

hvad du drømte?

- Udenfor kan blive så småt

nej det er umuligt at åbne

kraniet som et låg der er kun

et utydeligt spild fra natten

tilbage på lagenet

Jeg ved at nu er jeg vågen

det er som om verden kom

til kan godt huske sidste

gang det skete også i går

Uforståelig lyst ©

Hun skriver til dig om du ikke nok vil gøre 
noget stort og godt for dig selv
Hyre folk ind. Lave performancekunst. Store smukke tårer. Store smukke retfærdige eje 
Jeg tror ikke du tør.

Er det den samme ubegribelige lyst, der ligger i kærlighed?
Din flotte idé om kærlighed: dens kadaver går på to ben.
Lysten til at have en person. Hører den i din vens sprog og i gamle tekster du selv har skrevet,
så uforståelig nu, helt uretfærdig.

Hvis du begynder at løbe, stopper du ikke.
Når dage er gode, balancerer hele livet og hele din historie sig på følelsen
meningen forplanter sig som bygninger.

Dage stemplet dårlige vader du i feudale sumpskove

Din overherre lever

nede i sumpen han

er ikke menneske

Mudderet presser

om anklerne hvor

bevægelsen sidder eller

lægger sig til

at sove i en

drøm om intethed

Jeget er et

hul i nettet

lagt over jorden

#blogtakeover #hvemskriver #lol

 

skulle man skrive digte på hinandens blogge, lave andres arbejde?

mine ønsker bliver mindre og mindre i mens 

verden bliver større og større og solen spiser 

vores fælles hjerte 

rømmer sig 

og råber at det ikke længere orker

at råbe at det bare vil hviske i skovene hvor

vi gemmer os hvor vi kunne 

blogpost hallo bobo boa bobobloggen #lol, jeg er sur på verden men mest på selv og det som om den her anonymitet går det nemmere bare at sige. x og x har læst min blog og indsnænket mediet for mig nu kan jeg bare sige, hvad kan jeg sige? jeg kan sige jeg skriver på en anden blog og at kærligheden er mig fjern lige nu, 😊🤪🥺😇🔥😄🥹😂 måske det mest ægte er; jeg savner stadig og jeg ved at kommer til at såre, men godnat 

Sorgknude

Du sidder i lyset

Ved foden af trappen

Cigaretten vokser som en sorgknude

Der åbnes lidt i hånden

Træet står før og efter alle blade

Du forærer mig en omsorg

I glimtet af en vågen bevægelse

Opdages sensommeren lægge sig

Tværs over en dobbeltseng

Hvor tålmodigheden venter

Hvor verden har brækket sig

Hiver min historie af afhængighed ud

Fra bag tykke vægge

Gennem dørkarmen

Hvor du har sat din fod

Lever den videre

Du kigger ligeud

Ind i et hav af kviste

Brune byrde segner

Min blindhed står på klem

Sorgen

Fylder hele østjylland

Iscenesættelse af lige nu og også af for noget tid siden

Bøger står i uordnede stabler på kommoden

som blokke af lejligheder.

Ingen går ud eller ind, 

sproget holder sig indendørs.

Har lagt den nye bog fra mig for længst. 

Spreder jeget ud over værelsesgulvet, 

sorgen bevæger sig i forskellige hastigheder.

Lukker øjnene og tæller ned fra hundrede.

En flænge i ugen, har svært ved at lade vær med at pille i den, plaprer ustyrligt udad, alt i min natur bøjer sig for min fantasi--

   

Omsorgsnet1, den gang de koldt ignorerede et spørgsmål jeg stillede. Prøvede at ignorere en irritation. Og der da du så bare dukkede op og satte dig, som i en drøm, og Omsorgsnet1 forlod os, udspillede vi dramaer i vores ord, din smukke mine knækkede mig lidt åben. Jeg prøvede at lade være med at smile. Vi flyttede os længere hen ad bænken, lod solen indramme os. Den lod sjæle være flydende, som olie der bliver hældt ubrudt fra et bære til et andet.

Du forlod mig med en spire af skam om følelsen af, i virkeligheden at ville holde dig hvis jeg kunne. Mine hænder er snart tomme, når jeg bliver færdig med at skrive.

Skulle lige blive her, frem, tilbage

Læser Asta Olivia Nordenhofs blog, der måbes. Over store og små ting, det er som om alle ting forbindes med titusind tråde. Det er sådan det er at have skriveundervisning. En blød lænestol polstret i sin kasse, og en mere, blevet så vigtige, jeg har benene oppe og drømmer om at holde en bog i hænderne senere. Der skal flakkes videre.

*

I igårs svindende lys gik mig og Emil tur på vejene af det overlevende Østjylland. Mørket over samtalen, vådt over markerne, beskidt, blade klistret til asfalten. Der var en granskning af de mistede år i folkeskolen, en granskning af isolation. Jeg havde nærmet mig ham, og sagt til ham at jeg var ked af det, sur. I en strøm af nedlukning rakte en hånden ud, og satte mig ud på samtalens trappetrin og tog sig af mig.

*

Drypper stearin på fingrene

Jeg ønsker at gå

Jeg ønsker at blive

Det hele er for meget

Skam indenfor tærsklen

Jeget der svigter jeget

Læner det hele ud af dagen

Læner livet ud over skrænten til nuldybet

Det ubevægelige står stille

Håbet om omsorg er en hastighed

Det der observeres er en hastighed

Jeget er en hastighed om det der observerer

Der er en drøm om liv og død

Hjertet segner

Når du kommer fra det hellige land

Forlader du nærhed og bevæger dig mod ny nærhed.

En drøm om et billede af et ansigt af din næste, der kysser dig på håret.

Tanken om et ønske, og sikkert forlegent tanken om energi der strømmer.

Mads lagde det op som et simpelt regnestykke: hvad stjæler e, hvad giver e?

Så kan du overleve.

Gråd i sengen, børstet væk.

Nye lagener og spiser franske kartofler.

rich dad poor dad af Klein", crossroadsssss..."

Nu kan jeg åbne bloggen.

Trykker touchpad dumpt, sidste blogpost.

Egne visninger er sat til.

Det er bloggens rest af imperiet, udødeligheden siger, vær ligeglad med hvor mange øjne du får,

Specielt hvis de alle er dine egne. 

Ikke mer Instagram.

B Post: Edit.

Laver et spejlrum bag bogstaverne.

Strækker derind, hænder og underarme.

Hele kroppen kan være der, er der.

Koncentration går, øjne lukkes.

Nethinde vædes med lys.

Koncentration går stadigt,

Skyndes, famler om en bog,

Tørt, tungt, dens værdi stiger i hænderne.

Som sorte grene, bogstaverne mærkes på kroppen.