Iscenesættelse af lige nu og også af for noget tid siden

Bøger står i uordnede stabler på kommoden

som blokke af lejligheder.

Ingen går ud eller ind, 

sproget holder sig indendørs.

Har lagt den nye bog fra mig for længst. 

Spreder jeget ud over værelsesgulvet, 

sorgen bevæger sig i forskellige hastigheder.

Lukker øjnene og tæller ned fra hundrede.

En flænge i ugen, har svært ved at lade vær med at pille i den, plaprer ustyrligt udad, alt i min natur bøjer sig for min fantasi--

   

Omsorgsnet1, den gang de koldt ignorerede et spørgsmål jeg stillede. Prøvede at ignorere en irritation. Og der da du så bare dukkede op og satte dig, som i en drøm, og Omsorgsnet1 forlod os, udspillede vi dramaer i vores ord, din smukke mine knækkede mig lidt åben. Jeg prøvede at lade hver med at smile. Vi flyttede os længere hen ad bænken, lod solen indramme os. Den lod sjæle være flydende, som olie der bliver hældt ubrudt fra et bære til et andet.

Du forlod mig med en spire af skam om følelsen af, i virkeligheden at ville holde dig hvis jeg kunne. Mine hænder er snart tomme, når jeg bliver færdig med at skrive.

Skulle lige blive her, frem, tilbage

Læser Asta Olivia Nordenhofs blog, der måbes. Over store og små ting, det er som om alle ting forbindes med titusind tråde. Det er sådan det er at have skriveundervisning. En blød lænestol polstret i sin kasse, og en mere, blevet så vigtige, jeg har benene oppe og drømmer om at holde en bog i hænderne senere. Der skal flakkes videre.

*

I igårs svindende lys gik mig og Emil tur på vejene af det overlevende Østjylland. Mørket over samtalen, vådt over markerne, beskidt, blade klistret til asfalten. Der var en granskning af de mistede år i folkeskolen, en granskning af isolation. Jeg havde nærmet mig ham, og sagt til ham at jeg var ked af det, sur. I en strøm af nedlukning rakte en hånden ud, og satte mig ud på samtalens trappetrin og tog sig af mig.

*

Drypper stearin på fingrene

Jeg ønsker at gå

Jeg ønsker at blive

Det hele er for meget

Skam indenfor tærsklen

Jeget der svigter jeget

Læner det hele ud af dagen

Læner livet ud over skrænten til nuldybet

Håbet om omsorg er en hastighed

Det der observeres er en hastighed

Jeget er en hastighed om det der observerer

Der er en drøm om liv og død

Hjertet segner

Når du kommer fra det hellige land

Forlader du nærhed og bevæger dig mod ny nærhed.

En drøm om et billede af et ansigt af din næste, der kysser dig på håret.

Tanken om et ønske, og sikkert forlegent tanken om energi der strømmer.

Mads lagde det op som et simpelt regnestykke: hvad stjæler e, hvad giver e?

Så kan du overleve.

Gråd i sengen, børstet væk.

Nye lagener og spiser franske kartofler.

rich dad poor dad af Klein", crossroadsssss..."

Nu kan jeg åbne bloggen.

Trykker touchpad dumpt, sidste blogpost.

Egne visninger er sat til.

Det er bloggens rest af imperiet, udødeligheden siger, vær ligeglad med hvor mange øjne du får,

Specielt hvis de alle er dine egne. 

Ikke mer Instagram.

B Post: Edit.

Laver et spejlrum bag bogstaverne.

Strækker derind, hænder og underarme.

Hele kroppen kan være der, er der.

Koncentration går, øjne lukkes.

Nethinde vædes med lys.

Koncentration går stadigt,

Skyndes, famler om en bog,

Tørt, tungt, dens værdi stiger i hænderne.

Som sorte grene, bogstaverne mærkes på kroppen.