verden har i dag kollapset om sig selv
har lagt sig selv ved siden af
min eksistens
den er lammet og åbner små bureaukratier om sig
af ord og blikke
der dunkler folk
og holder dem i armslængde
solens horn bukker sig
jeg strækker mig hen mod natten
der er små lys over det hele
kan mærke at
sommeren er døende
jeg er samtidig
med nye ubeskriveligheder
de sidder i sofaerne
solens horn ser virkelig smukt ud for mig
ReplyDeletetak storm (det er stjålet fra per højholt hehe)
Delete