dagen er en håbserklæring, jeg udfører farvel til nu og lægger mig ned på sidenhen. rejst forbi tiden, til et tomrum jeg bare kigger ind i, og det smiler til mig !!

kan høre jer inde bag døren, i snakker om fine ting, latteren bøjer sig rundt om huset som en beskyttende bue. jeg synker ned i stolen og prøver at grave ord jeg har glemt hvad hedder op igen, jeg sidder i stuen og forbinder nutid med datid, fjernhed med tæthed, som hattestropper i en knude og tager hatten på og går uden for latterbuen og forbinder drømme med dig og forbinder os med nu, vi fejrer i dag at vi findes

*

vent

går ud af dør

rundt om huset

ingen folk her ude længere

de har lagt sig i husene

tankerne og følelserne ligger allerede i mit hoved

månen og skyen ligger allerede på himlen

de sover ude

jeg sover inde

går ind

tager tøj af, lægger mig

kroppen husker dagen

værelset hviler før jeg gør

dagen i morgen

bringer muligheder jeg ikke tør gætte på

jeg er

ikke afsondret i dag, og alle dage

når latterbuen beskytter

digt... jeg ved ik om i forstår

verden har i dag kollapset om sig selv

har lagt sig selv ved siden af

min eksistens

den er lammet og åbner små bureaukratier om sig

af ord og blikke

der dunkler folk

og holder dem i armslængde

solens horn bukker sig

jeg strækker mig hen mod natten

der er små lys over det hele

kan mærke at

sommeren er døende

jeg er samtidig

med nye ubeskriveligheder

de sidder i sofaerne