fik en frisk idé i dag
jeg tog ud og cykle
blev forbløffet fordi
jeg plejer at være anæmisk i det
men i dag var jeg livlig
og under kuplen stod træerne som løver
mankerne blafrede i vinden som om de levede
på andre tidspunkter lignede de bare brikker
sat ned i en kæmpe legoverden
en stor hånd i himlen
griber ned
jeg racede så hurtigt jeg kunne
ned til den store kyst
hvor saltet kan bære en
og hvor vandet ikke er varmt nok endnu til at kunne smage som tårer
hvis vandet var mælk kunne jeg måske blive næsten helt dækket
koldt vand i baghovedet gør mig frisk
kun hvis jeg måske
var tæt på at drukne
kunne jeg derefter grine højlydt
kun hvis jeg var ved at styrte
på vej ned mod den store kyst
ville jeg måske tage af med hænderne
og skrabe et eller andet af
der ikke kan tjenes tilbage
få noget andet tilbage fra jorden
og jeg træder ud på kysten
og den er en krammer fra en storebror
Smukt!❤️
ReplyDelete