ikke nervøs bare spændt

vågner til majlyset

himlen er våd på skallen

et dryp fra den kunne tænde alt muligt inde i mig

intet skete men

alt sker nu

mit værelse står alene

kalder tilbage

til et rum i et af weekendens sidste kapitler

der bar så meget med sig

at foran mindet af det smalner vejen hen for mig ind, til

at jeg bliver så klemt som solstrålen nu

i skiftende vejr

først hagl

så blæst

og en sky

hænger over eftermiddagen

har hensigter
jeg har ikke så meget mere at give
indtil den næste forventning er overstået

man kan tage en bid af maj som af en bolle

kiggede ud af en dugget rude i dag til frokost

trøstigt væk

timerne er udspændt de her dage

jeg har ikke noget på hjerte

jeg er blevet skubbet

ind og ud af låste stunder

jeg har ikke meget mere at

give dagen

end søvn

vælger at sove med åben dør

græsplænen er et koldt rum i aften

måneskin er bare måneskin
og timerne er bare lange