Wednesday, 19 March 2025

Carl Bergstrøm-Nielsen towards an unbearable lightness, det vi har lavet i skriv, omskrevet lidt:

du smelter for mit syn. 
ligesom ordene når jeg kigger 
på dem i lang tid, som faldet fra 
dine knæ. som formationen når vi 
står på passagevejene fra vores 
hjemsteder.
 det hele smelter nedad, flyder i 
fugerne mellem vejene. 
som ud fra øjnene når jeg tænker på dig
som faldet, det sviger
 som mit hoved når du forventer 
noget af mig.
 mønten jeg sidder på er fedtet. den 
du kan sparke med din pegefinger. 
og jeg ruller ned af bakken . du 
løber måske efter. i det moment 
hænger vi i et frirum. 
 vi klæber os til følelserne.
 jeg ser ikke tingene som de er og 
det gør mig misfornøjet.
 jeg er bagud

men fuck det. der er noget 
i det at se det udefra, som jeg ville 
ønske jeg kunne. 
hvad fanden har du gang i? tænker 
jeg, at du tænker. 
 jeg ser for mig inde i hovedet, at vi 
roterer, i en sky af støv og gas. på 
en klinge, måske. i salen. vi sidder 
her. de bedste prøver såmænd at 
danse. det er dem jeg er tiltrukket 
af. 
 hvem kan kravle højst i træet? 
hvem kan gøre det uden at prøve? 
hvem viser deres hjerte…
 og
hvad skal det betyde?
   mit hjerte får frynser når du 
snakker til mig.
  min verden står i flor når du 
snakker til mig.
 min pande bliver varm med dine 
øjne på den.
      mine små dyr, løber 
rundt i skoven for dig.
og dine hænder
  hvordan solens stråler lyser 
igennem sprækkerne mellem dine 
fingre.    hvordan dine årer
minder mig om jordbunden.
   hvordan det, at
vi på en hverdag flyver lidt.
        går rundt 2cm over jorden.
hvordan at ønskerne
 som ballon,
  uundgåeligt,
siver luften måske, ikke, nej
 nej ikke ud...
nej .. ikke...




No comments:

Post a Comment

dagen er en håbserklæring, jeg udfører farvel til nu og lægger mig ned på sidenhen. rejst forbi tiden, til et tomrum jeg bare kigger ind i, og det smiler til mig !!

kan høre jer inde bag døren, i snakker om fine ting, latteren bøjer sig rundt om huset som en beskyttende bue. jeg synker ned i stolen og pr...