heh

  • #bloglife
  • #boa

fredag den 24. juli 2026

tilbage

 


skriften skal berøre livets mangfoldige hjerte,

skal blæse med vinden og lufte træer


skriften skal være ledning fra hoved til hoved

og veksles langs eftermiddage

hvor du har fri og tager beslutninger,

ligger dig tæt op ad lyset der falder ind i lokalet

så tæt du kan. før du lader rummene strømme forbi. som kigger du fra et tog 


og skifter tilstande, men er til stede gennem alle.

efter øvelse. dagene er,

at hoppe fra bred til bred

og at være ved breddene. ikke andre steder


de sagde at de var overraskede over mine gode karakterer

for det virkede som om, jeg var et andet sted

jeg flyttede mig ikke fra mit hoved. var der bare og kiggede

gennem vægge bag deres hoveder






er ikke helt klar, bliver det ved

med at trænge sig på. den første synd,

at bevidstheden ikke var helt klar til at være der, gentog sig

hver dag på skrift siden den opdagede sig selv

stå og græsse tanker. 


Når fortovet rinder ud i pladsen,

står du der, i rækken af kampesten

du snakker, og jeg fæstner mig til dine ord

holder mig ovenover og finder godheden 


putter dyden ind i fugerne

og pludselig er vi tosomhed.


Det handler om teknik

vi har flydt ned fra provinsfængslerne 

til denne hjertenøgne kolde skov kaldet by 


at være skiftet til ny og hjertenøgen er mærkeligt.






3 kommentarer:

dagen beslutter pludselig at mine skridt ned af gaden er betydningsfulde. skriften ægger mig til at kalde livet en joke. jeg ser bort fra de...