er højere i dag, fordi jeg er blevet løftet, over muren, der var folk, og de var kun så ægte som dukker da jeg kom op, men de sagde hej. en kom hen og krammede mig på en eftertanke. hun sagde noget sødt, jeg sagde nå. de gik i forskelligtfarvede tøj, og jeg kunne ikke begribe hvor de skulle hen, flokken ud ad døren. jeg var træt af at prøve at begribe sådanne slags ting, og træt af at spørge, så jeg gik ud og kastede min rastløshed fra mine arme ud i den kolde luft, og vandrede ned på mit værelse. men mit værelse var et åbent rum, for nogen havde taget min dør. jeg tænkte at det var sjovt, jeg tænkte at det gjorde mig glad, sådan at min dør var væk, det var komisk. jeg tænkte hvem var tyven? denne en, der har vædet alle mine tanker, og ladet dem dryppe fra sig, til stadighed, ned på min pande den sidste måned. jeg lagde mig på min seng og læste, energier strømmede ind og ud ad rummet.
heh
- #bloglife
- #boa
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
dagen beslutter pludselig at mine skridt ned af gaden er betydningsfulde. skriften ægger mig til at kalde livet en joke. jeg ser bort fra de...
-
Stod ved hjertets flod på vej hjem fra kbh lagde du dig i den og benævnte chokket vi trykkede taster et sted i tågen udenfor flixbussen. At ...
-
Er bange for at skrive inde på bloggen, fordi publicerknappen er så tæt på. Det er ligesom at sidde i et træ . Kan ikke skrive fordi jeg træ...
-
Læser Asta Olivia Nordenhofs blog, der måbes. Over store og små ting, det er som om alle ting forbindes med titusind tråde. Det er sådan det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar